Kutling

Kutling er en eminent agn til havørredKutlingen er en lille fisk, der i stor stil lever omkring på alle Danmarks kyster. Det er en temmelig overset agnsfisk, som for nyligt er blevet udråbt som den helt store rejespiser.

Netop på grund af den enorme udbredelse af kutlingen, er den også øverst på spisekortet, hos rigtig mange rovfisk, deriblandt den eftertragtede havørred. Kutlingen kan ligge op til 4.000 æg pr sæson, så selvom du fylder en spand eller to, med agskutlinger, så har du altså ikke tømt sundet.

Kutlingen er en lille fisk, der lever på bunden, helt tæt på land - i august hvor bestanden topper, har man målt at øresund har mellem 10 og 40 kutling pr kvadratmeter. Fisken opholder sig på primært mellem på 0-2 meters vand, hvilket gør den mere end velegnetsom byttefisk, og derved oplagt som agnsfisk.

Sådan fanges kutling

Kutlingen kan fiske på flere forskellige måder. Vi nævner her de 3 mest gængse.

1) Fiskenet. Ved moler og i havnebassin, kan man ofte få øje på de små kutlinger, der ligger helt nede på bunden og trykker sig. Med lidt god vilje, kan man få nettet omkring kutlingen og bordet den - klar til ryge tilbage i baljen med en krog i nakken.

2) Rejehov. Her skal der lidt mere til, men det er mere effektivt. 2 mand går i vandet, den ene med en rejehov, den anden med en rive. Den forreste mand med riven pjusker op i bunden, og skræmmer kutlingen lidt op i vandsøjlen. Manden med rejehoven, fejer efter, og tager de kutliner der har forladt bunden. Det er effektivt fiskeri, men kræver som agt en indsats fra 2 mand.

3) Vandrørsteknikken. Lig nogle rør på 70 cm ud på lavt vand, lad dem ligge natten over, så er de klar til at blive høstet. Først lukker man begge ender af røret med hænderne, så løftes røret ud af vandet, og tømmes ned i et net. Ofte har kutlinger gemt sig i røret, og ryger nu ned i nettet, klar til at agere fiskefodder. Du skal snildt ligge 10-15 rør ved siden af hinanden. Husk at metalrør er tunge, og ligger sig nemt på bunden, mens plasticrør kan være noget sværere at fastholde på pladsen.

Opbevaring af kutling

Det bedste og nemmeste er, at fiske med kutlingen, lige efter man har fanget den. Skal man bruge den senere, kan den tåle et par døgn i en spand med pumpe, men ikke meget mere.

Skal man gemme den til vinter, kan den nemt fryses. Et lille tip er at fjerne rygsøjlen på kutlingen, inden man fryser den. Så kan den agnes i munden, og fiskes forsigtigt som et blink. Den manglende rygrad får fisken til at bevæge sig mere levende.

Sådan fiskes med kutling som agn

Kutlingen svømmer langs bundenKutling fiskes, som tobisen. Det betyder flåd, splithagl og små trekroge eller endnu bedre, cirkelkroge i størrelse 4-6.

Kutlingen agnes enten lige bag nakken, hvor der er kød at stikke krogen igennem, eller den agnes i munden, og kan derefter fiskes aktivt, men langsomt hen over bunden.

Fiskeri med kutling skal helst foregå på kanten af tangskove, og kan enten fiskes som bundmede eller i midten af vandsøjlen.

Fisker man med levende kutling, kan en kølig øl eller en kande kaffe og en fiskebuddy at sludre med, være ganske hyggeligt, da kutlingen er selvfiskende, og ventetiden hyggelig.

Kutling kan snildt fiskes i badekarret, hvor den i forvejen er ekstremt udbredt, men man kan også vælge at fiske den på dybere vand.

Fiskes med fileter af kutlingen, eller med en kutling uden rygrad, kan man fiske mere aktivt. Man skal være forsigtig, da kødet nemt bliver flosset. sæt et bombardaflåd på stangen, fisk med 2-3 meters forfang, og kast lidt forsigtigt...det kan vække selv den mest tvære havørred til live.